Skitsér en løsning, der virker

Udformning af adgangsforhold og disponering af arealerne har meget stor betydning for brugernes oplevelse af at kunne komme til og fra cykelparkeringen, og få placeret cyklen let og gnidningsløst i stativet.

Herunder finder du alle forudsætninger for at dimensionere din cykelparkering bedst muligt under hensyntagen til de lokale muligheder og forhold. 

  1. Adgangsforhold (hvordan placeres cykelparkeringen i forhold til adgangsveje?)
  2. Cyklens basismål (hvad er dimensionerne på cyklerne?)
  3. Afstand mellem stativer (hvor meget fylder stativerne?)
  4. Længdebehov (hvor meget fylder en række parkerede cykler?)
  5. Cyklens manøvreareal (hvor meget plads skal der bruges til at manøvrere cyklen ind og ud af stativet?)
  6. Arealbehov (hvor meget fylder en parkeret cykel?)
  7. Komprimering af cykelparkering (hvilke muligheder er der for at gå på kompromis med anbefalingerne hvis det fysiske areal ikke tillader etablering af den ideelle løsning?)


Cykelparkeringen skal etableres så den er synlig og samtidigt ligger i umiddelbar nærhed til målet med gode adgangsforhold og god plads til at manøvrere cyklen ind og ud af stativet. Foto er fra gågaden i Silkeborg, hvor cykling er tilladt.