Komprimering af cykelparkering

Cykelparkeringshåndbogen giver anbefalinger til cykelparkering uden arealmæssige begrænsninger for almindelige cykler og for ladcykler.

I nogle situationer er det ikke muligt at anlægge den ønskede størrelse cykelparkering, antalsmæssigt, som lever op til anbefalingerne.

Der findes her forskellige greb til at mindske arealbehovet, uden at det er nødvendigt at reducere antallet af pladser.

I det følgende nævnes et par gode metoder til at reducere arealbehovet for cykelparkeringen, uden at det forringer cykelparkeringens anvendelighed.

Fælles manøvreareal

Hvis to rækker cykler, deler samme manøvreareal, reduceres arealbehovet til hver cykel til 1,70 m ² pr. cykel.

Skråparkering

Hvis anlægget etableres, så cyklerne skråparkeres i en 45 graders vinkel, kan der spares yderligere plads.

Skråparkering har en række fordele:

• Afstanden mellem stativerne kan sænkes, uden at det bliver vanskeligere at manøvrere cykler ind og ud af stativerne. 
• Cyklernes styr går nemmere fri af hinanden, selv ved kort afstand mellem cyklerne.
• En skråt parkeret cykel fylder mindre i dybden og kræver samtidig mindre manøvreplads.
• Når cyklen parkeres i en 45 gr. vinkel fylder den kun 1,4 m i dybden (i modsætning til 1,8 m ved vinkelret parkering)
• Med et manøvreareal på 1,0 meter kan arealbehovet dermed reduceres til 1,0 m ² pr. parkeret cykel.
• Skråparkering med fælles manøvreareal medfører, at man med løsningen kan komme ned på ca. 0,75 m ² pr. parkeret cykel.

Hvis skråparkeringen placeres på et fortov op ad en husmur, bliver manøvrearealet en del af fortovet, og det skal således ikke nødvendigvis medregnes i parkeringsarealet. Med et mellemrum på 45 cm mellem cyklerne kommer man her ned på 0,5 m ² pr. cykel.

Ulempen ved skråparkering er, at adgangen til stativerne er vanskeligere fra den retning, hvor stativet peger i den ”forkerte” retning (vinklen er 135 gr.)

Komprimering af større parkeringsanlæg

Komprimering kan også være en god idé i de tilfælde, hvor mange cykler skal parkeres på samme sted. Jo mere plads, der anvendes pr. parkeret cykel, jo større bliver afstanden til de fjerneste stativer.

Mange parkerede cykler på samme sted gør det vanskeligt at få belagt yderpladserne, når afstandene til destinationen bliver for stor.

Der kan i de fleste tilfælde gøres en særlig indsats for, at de yderste pladser bliver attraktive.

F.eks. kan de placeres naturligt på ruten til målet med tydelig skiltning fra vejen eller cykelstien, eller der kan placeres særlige servicetilbud til cyklister i yderkanten af parkeringsområderne som f.eks. luftpumper, tyverisikring og overdækning.

I hvert eneste tilfælde må man forsøge at finde en balance mellem arealmæssig udbredelse og komprimering og dermed mellem komfort og risiko for dårlig parkeringsadfærd, eller forringet tilgængelighed til stativerne.

tommelfingerregler – arealbehov

• Udgangspunktet er, at en parkeret cykel med manøvreareal fylder 2,25 m ².

• En ladcykel med manøvreplads fylder mellem 2,90 – 6,0 m ². Parkering til ladcykler kan som udgangspunkt ikke komprimeres.

• Ved dobbeltrækket parkering med fælles manøvreareal reduceres arealet med 25 % til et samlet arealbehov på 1,70 m ² pr. parkeret cykel.

• Arealbesparelse på yderligere 50 % ved vinkelret parkering kan opnås ved parkering i to etager.

• Ved skråparkering kan arealbehovet reduceres til et samlet arealbehov på 1,0 m ² pr. parkeret cykel.

• Ved skråparkering med dobbelt udnyttelse af manøvrearealet kan arealbehovet reduceres til et samlet arealbehov på 0,75 m ² pr. parkeret cykel.

• Endelig kan en skråparkering, hvor manøvrearealet kan anvendes som almindeligt gangareal reducere arealbehovet helt ned på ¼ af udgangspunktet, nemlig 0,5 m ² pr. parkeret cykel.

• Hvis man står over for en parkeringsopgave, hvor komprimering er nødvendig, anbefales skråparkering frem for parkering i to etager.