Cykelparkeringsindex som nøgleindikator for serviceudbud

Der findes ikke en præcis veldokumenteret vejledning til, hvor mange cykelparkeringspladser der bør være ved forskellige typer af togstationer og busstoppesteder.

Cykelparkeringsindex, CPI, kan benyttes som en indikator til støtte for planlægning af cykelparkering.  CPI er et kvantitativt mål for antallet af passagerer, der skal deles om et eksisterende udbud af cykelparkeringspladser på en station.

Tallet giver derved en sammenlignelig indikation af serviceniveauet på cykelparkeringsudbuddet på tværs af kollektive trafikknudepunkter.

Der findes allerede CPI-index fra et mindre antal danske stationer med IC-tog betjening. CPI-index kan derved indgå i en analyse af behovet for serviceudbud af cykelparkering og støtte en overordnede vurdering af, om man tilbyder tilstrækkelig kapacitet for at skabe attraktive kombinationsrejsemuligheder med cyklen.

Cykelparkeringsindex

Cykelparkeringsindexet (CPI) er et tal for hvor mange passagerer, der skal deles om et eksisterende udbud af cykelparkeringspladser på en given station.

Et CPI-index omkring 5.0-10,0 vurderes, ud fra en ren kapacitetsbetragtning, som værende i den fornuftige ende og som værende et solidt forholdstal med den eksisterende passagermængde og med plads til vækst i den kollektive trafik. Ved S-tog anbefales dog et CPI index på 3,0-5,0 afhængig af stationstype.

Odense Station har et CPI-index på 8,2 og er den station i Danmark med flest passagerer, der cykler til og fra stationen.

Klik på tabellen herunder for at se CPI-index for en række udvalgte togstationer i Danmark.