To-etagers stativer
To-etagers stativer anvendes ofte, hvor der er behov for at parkere et stort antal cykler på et begrænset areal.
Én af ulemperne ved 2-etagers stativer er, at det for nogle brugere kan være vanskeligt at løfte cyklen på plads i overetagen.
En del producenter tilbyder imidlertid løsninger med hjælpeanordninger i form af enten en supplerende slidske eller en gascylinder til at hjælpe cyklen op med. Disse hjælpeanordninger gør overetagen lettere at anvende.
Yderligere kan stueetagen nedsænkes og monteres under gadeniveau, hvilket reducerer højden og dermed løftet op til overetagen.
To-etagers stativer er ikke kønne i byrum, men går an ved indpasning i forbindelse med overdækning og i lukkede rum. To-etagers stativer bør kun tages i anvendelse, hvor andre løsninger på gadeplan er undersøgt og udelukket.
To-etagers stativer er ikke anvendelige for lad- og specialcykler da adgangsforholdene er begrænsede.