fjernelse af herreløse cykler i det offentlige rum

I henhold til “Lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., lov om private fællesveje og færdselsloven”  LOV nr 2082 af 21/12/2020 – gælder følgende regler pr. 1. januar 2021 for oprydning og fjernelse af herreløse cykler i det offentlige rum:

»§ 123 a. Vejmyndigheden kan foranledige en cykel fjernet, hvis den henstår på det offentlige vejareal.

Stk. 2. Cyklen må først fjernes efter en forudgående høring på minimum 4 uger. Høringen skal foregå ved tydelig markering på cyklen.

Stk. 3. Vejmyndigheden er berettiget til at sælge eller give cyklen bort. Et eventuelt overskud tilfalder vejmyndigheden.

Stk. 4. Vejmyndigheden skal, inden cyklen sælges eller gives bort, jf. stk. 3, have undersøgt, om cyklen er meldt stjålet.

Stk. 5. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om vejmyndighedernes fjernelse af cykler.

Ved at mærke cyklerne i det offentlige rum, med eksempelvis klistermærker rundt om hjulet med info om oprydningsindsatsen kan eventuelle herreløse cykler køres væk.
Sådan tjekker du Om en cykel er meldt stjålet:

1. Start med at installere app’en kaldet ”politi” på din smartphone. Kan hentes der, hvor du plejer at downloade apps. 

2. Tjek stelnummer på cyklen.

3. Vælg funktionen ‘cykeltjek’ i app’en.

4. Her kan du indtaste stelnummer på cyklen og derefter klik ‘søg’. 

5. Herefter kigger app’en i databasen over cykler og kan vise, om cyklen er meldt stjålet eller ej. 

Husk, at hvis cyklen ikke er meldt stjålet, så vil en cykel ikke fremgå i app’en.