Oprydning af cykler
Ofte opstår der problemer omkring eksisternede cykelparkeringsanlæg, hvor én uhensigtsmæssig parkering af én cykel animerer andre til at gøre det samme. Og på kort tid synes hele parkeringsanlægget kaotisk og til gene for fodgængere og andre brugere af byrummet eller pladsen.
Flere kommuner i Danmark har med succes indført såkaldte “Cykelparkeringsinspektører”, der patruljerer rundt i det offentlige rum med jævne mellemrum og rydder op i cykelparkeringen. Dette er en nem og billig måde at hæve niveauet af den eksisterende cykelparkering, som kan fungere i perioden frem til, at der kan opsættes et tilstrækkeligt antal stativer de pågældende steder.