Rampehældninger

Det er vigtigt at adgangsveje for cyklister, udformet som rampeanlæg, bliver etableret med de korrekte maksimale gradienter (hældninger) og rampelængder i henhold til vejreglernes anbefalinger.

Cykelramper som overholder de anbefalede forhold mellem gradienter og rampelængder gør det muligt for de fleste cyklister at cykle op ad rampen uden at skulle stå af cyklen. 

Såfremt der er tale om en kort rampe (max 50 m) accepteres hældninger på op til 50 promille. Des længere rampen er, des mindre må hældningen være for at sikre at cyklisterne kan overvinde højdeforskellen (klare at cykle hele rampens længde) uden at stå af cyklen.

Benyt værdierne i figuren på denne side når ramper til cyklister skal dimensioneres korrekt.

Sammenhæng mellem gradient og største rampelængde for cyklister.