Lodrette forhjulsholdere

I Danmark anvender vi ofte den lodrette kileformede forhjulsholder, som er anvendeligt til de allerfleste formål, og cykeltyper med forskellige dækbredder.

De lodrette forhjulsholdere er forholdsvis billige. Samtidig med at det er en fleksibel løsning, som er let at indpasse i byrum, og også er nem at ren- og vedligeholde. Denne type bliver da også mere og mere udbredt.

Monteret korrekt opfylder stativet de fleste cyklisters grundlæggende parkeringsbehov, hvis følgende krav opfyldes:

• Hjulets centrum og holderens midtpunkt skal være i nogenlunde samme højde. Kilens vinkel skal sikre, at der er plads til forskellige dæktykkelser. De fleste lodrette forhjulsholdere har et sikkert greb om dækbredder fra 25 mm til 60 mm. Det vil sige fra sportscykler til mountainbikes.

• Anvendes løsningen primært til børn (skoler og lign.) skal holderens midtpunkt monteres lavere.

• Terræn kan med fordel skråne svagt ind mod stativet, således at cyklen ikke ”triller” bagud og ud af stativet, eller som minimum være vandret. Det bør undgås, at terrænet skråner væk fra stativet.

Den klassiske forhjulsholder, der griber godt fat om hjulet fungerer som en god løsning til de fleste typer af parkering.
Forhjulsholderen skal være kileformet – eller passer den ikke til alle dækstørrelser.
Dårligt stativ der ikke “griber” tilstrækkeligt om forhjulet.
Ikke kileformet forhjulsholder – fungerer kun til brede dæk, og almindelige cykler vælter nemt.