Cyklens basismål

Cyklens mål varierer fra den ene cykeltype til den anden.

Men bruges følgende basismål ved dimensionering kan langt størstedelen af de gængse cykeltyper i landet kunne benytte cykelparkeringen.

Typiske mål for almindelige hverdagscykler

En almindelig hverdagscykel er typisk 1,8 meter lang.

Styrbredde på en almindelig cykel er typisk 50 – 60 cm for hverdagscykler og typisk 60 – 70 cm for mountainbike cykler.

Dækbredden på almindelige cykler varierer typisk mellem 23 og 60 mm. Mountainbikecykler har traditionelt de bredeste dæk mens racercykler og citybikes har de smalleste dæk.

Højden på almindelige hverdagscykler er typisk op til 125 cm. Cykelkurve og barnestole kan gøre at cyklen i nogle tilfælde kommer over 125 cm.

Typiske mål for Ladcykler

Længden på 2-hjulede ladcykler er typisk mellem 225 – 255 cm. Dog kan enkelte modeller være op til 280 cm lange. 

Længden på 3-hjulede ladcykler er typisk mellem 180 – 230 cm. 


Styrbredden på 2-hjulede ladcykler er typisk mellem 50 – 70 cm. Bredden af selve cyklen kan være op til 120 cm men er typisk 50-70 cm.

Styrbredden på 3-hjulede cykler er typisk mellem 50 – 70 cm. Bredden af selve cyklen kan være op til 120 cm men er typisk 90 cm.


Dækbredden på ladcykler varierer typisk mellem 23 og 100 mm.

Højden på 2-og 3-hjulede cykler er typisk op til 125 cm. 

2-hjulet ladcykel
Almindelig hverdagscykel
3-hjulet ladcykel